OM SRP-DAGEN

Skal du skrive studieretningsprojekt i år inden for et naturvidenskabeligt fag som fx matematik, fysik eller it, og har du brug for inspiration og hjælp?  Så inviterer vi dig til at deltage i SRP-øvelsesdag på Aalborg Universitet

Onsdag d. 23. november kl. 9.30-15.30 / 16.00

Formålet med SRP-dagen er at give dig input og faglig sparring til din SRP-opgave og de SRP-emner du kan skrive om. Vi har sammensat en dag, der både byder på en række faglige oplæg og laboratorieøvelser.  De faglige oplæg vil så vidt muligt blive tilpasset dine fagspecifikke interesserer. Du får også adgang til vores laboratorier, hvor du sammen med andre 3. g elever kan lave øvelser og samle data, der er relevant for dit SRP-projekt.

For at klæde dig godt på ift. at finde den bedste litteratur til dit projekt, har vi også sammensat et kort oplæg om præsentationsteknik og litteraturhåndtering. I oplægget får vigtig information om bl.a. søgning, kreditering, plagiering og brug af kilder generelt. Dette oplæg er fælles for alle de deltagende 3.g elever.

Dagen igennem er du sammen med vores egne studerende, der står klar til at hjælpe dig. 

Tilmelding

For at blive optaget skal du tilmelde dig senest d. 1. november. Vil tilråder hurtig tilmelding. Senest 2 uger efter din tilmelding får du besked om du er optaget. Har du tilmeldt dig, men ændrer planer, beder vi dig sende en mail til srpdag@aau.dk hurtigst muligt så vi kan give din plads til en anden.

Du kan tilmelde dig via denne formular